Struer Fysioterapis Løbe-og cykelklinik

Løbeklinik

Få din egen løbetræner, og opnå dine mål. Har du et mål om at komme til at løbe hurtigere på 5 km, 10 km, 1/2 marthon, marathon eller måske endnu længere? Eller vil du lære at løbe 25 min uden at gå? Er du plaget af skader og kan ikke slippe af med dem. Få en løbetræner og sæt struktur på træningen!  Hos Struer Fysioterapi hjælper og vejleder vi dig til at blive en bedre og skadesfri løber uanset dit nuværende niveau.

 

Løbetests

 

Løbestilsanalyse og VO2max/max puls test er to gode redskaber til at skabe struktur over din løbetræning og en god hjælp til at vise hvor der skal sættes ind og hvordan vi bedst forebygger de klassiske løbeskader.

 

Løbestilsanalyse (Pris: 700,-)

En løbestilsanalyse vil tage 1-1 ½ time. Selve testen foregår ved at vi med HighSpeed kamera optager dit løb fra 3 forskellige vinkler (bagfra langt fra, bagfra tæt på og fra siden). Med HighSpeed kamera kan vi se optagelserne i super slow og derved tydeligere se detaljerne i dit løb. Vi ser på hele kroppen og ud fra analysen giver vi anbefaling vedr. supplerende styrketræning, tekniktræning og vejledning af din løbestil.

 

Udvidet løbestilsanalyse (Pris  900,-)

I dette tilbud får du det samme som ved en almindelig løbestilsanalyse + et udførligt styrke/stabilitets program. Dette tilbud er for dig, der vil have noget ekstra fokus på at skadesforebygge og have noget struktur på din træning. Fokus vil blive på løbeteknik, løbeøkonomi, træningsstruktur og skadesforebyggelse.

 

VO2max (kondital) og max puls test (Pris 400,-)

Det tager ca. 30 min. inklusiv opvarmning at få taget testen og det foregår på en watt-kondicykel. Med testen vil vi finde dit kondital samt din max puls. Især max pulsen er god at kende for en løber, da vi med den vil kunne udregne dine pulszoner og derved optimere din træning.

 

Løbeklubber

 

Styrketræning

Vil I være hurtigere i løbeskoene, og vil I undgå skader, så brug tiden på styrketræning. Hos Struer Fysioterapi vil der være mulighed for at supplere de ugentlige løbepas med styrketræning, specifik tilrettet løberer. Styrketræningen vil øge din koordination, give dig en bedre løbeøkonomi og ikke mindst virke skadeforebyggende.

Pris og tidspunkt kan vi tage en snak om.

 

Workshop

Det er muligt at booke os til at komme ud i jeres løbeklub og holde en workshop. Indholdet kan spænde fra det rent teoretiske til noget langt mere praktisk hvor I vil få nogle gode virkemidler til hvad I kan gøre for at optimere jeres træning og forebygge skader.

Kontakt os og få en uforpligtende snak om hvad vi kan tilbyde og så kan vi sammen finde ud af indhold, varighed og pris.

Ring ind til klinikken eller skriv en mail til ks@fysioterapi-struer.dk og lad os få en uforpligtende snak om hvad dine behov er.

 

 

Cykelklinik

Bikefit

 

Et bikefit tager ca. 2,5 timer og udføres på rytterens egen cykel. Selve bikefit’et består af to dele:

  • Interview for at forstå rytterens mål, diskutere hvordan et bikefit kan hjælpe med at nå disse og for at kortlægge evt. problemer såsom tidligere skader og smerter / ubehag under og efter kørsel.
  • Indstilling og tilpasning af cyklen til rytteren: sadel-position, styr-position, knæ-analyse, sko- og pedal-analyse og videoanalyse før og efter. 

Hvorfor få lavet et bikefit?

  • Kør hurtigere og længere

En optimal position på cyklen sikrer den bedste køre-økonomi, hvor den energi, du genererer, mest effektivt overføres til cyklens fremdrift. Eller sagt på en anden måde: den optimale position sikrer den mest effektive kraftoverførsel fra benenes arbejdende muskulatur via fødderne til pedalerne! Dette betyder naturligvis, at du kan præstere bedre, hvad enten det drejer sig om at køre hurtigere eller længere.

  • Undgå skader og ubehag

Jo mere tid du bruger i sadlen, desto større er risikoen for, at du får overbelastningsskader eller får smerter og/eller ubehag, hvis din cykel ikke er korrekt indstillet, dvs. hvis cyklen ikke er tilpasset din unikke anatomi. De dele af kroppen, der oftest påvirkes, er ikke overraskende de dele, der er under hårdest belastning ved cykling, såsom fødder, knæ, bagdel og ryg. Men mange ryttere vil også nikke genkendende til f.eks. ”sovende”, følelsesløse hænder samt ømme arme, skuldre og nakke. Alle disse problemer kan være forårsaget af eller forværret af et dårligt samspil mellem rytter og cykel!

Da bikefittet er en omfattende, koncentreret analyse indenfor et begrænset tidsrum, kan det i visse situationer være fordelagtig at få foretaget mindre finjusteringer efterfølgende. Bikefittet følges derfor altid op efter nogle uger med en telefonisk samtale for at klarlægge, om der er behov for sådanne finjusteringer. I tilfælde af et behov for justeringer laves disse uden ekstra beregning.

Pris 1699,-

Struer Fysio og Fodterapi

Vestergade 11

7600 Struer


Tlf.: 9785 3930

åbningstider:

Mandag - Fredag: 7.30 - 18.00


Telefontid:

Mandag - Torsdag: 7.45 - 15.00

Fredag: 7.45 - 14.00